Campen

Værelser

Staff

Mad og Vin

Omgivelser

Kort

Se Filmklip

Balule River Camp er en oase i bushen. På klippeskråningen ned mod Olifants River ligger de tre store huse som er opført i klassisk afrikansk stil med masser af rustikt træværk og store stråtage, der giver god beskyttelse mod solen.

To af husene rummer hver tre dobbeltværelser med eget bad og toilet og en bred terrasse, mens det tredje rummer spise- og opholdsstue, og desuden er udstyret med en stor terrasse, hvorfra man har en pragtfuld udsigt over floden.


    

Floden tiltrækker aber, giraffer, krokodiller, elefanter og masser af andre vilde dyr. Dyrene kan let ses fra de mange terrasser og udsigtsplatforme.

Swimmingpoolen, som opvarmes i de køligere vintermåneder, er placeret nede ved flodbredden med store solterrasser, der giver mulighed for at nyde naturen under afslappede former.

Campen har desuden eget fitnessrum, som er udstyret med løbebånd, kondicykel, stepmaskine og styrketræningsmaskiner, samt en shop hvor man kan købe safaritøj, masker, afrikansk kunsthåndværk, smykker og andre souvenirs.

I campens hovedhus er der adgang til PC med fastnet bredbåndsforbindelse.

  


Balule River Camp
Lyngby Hovedgade 15 D
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 70 26 51 00
E-mail: balule@lsg.fof.dk